LUFFE 40.04

Luffe 40.04 konceptet har fra ide’stadiet været at konstruere en yacht med rene æstetiske linier, som er nem, sikker og bekvem at sejle.

Sejlads skal ikke være en kamp, men derimod en fornøjelse.

 

Luffe 40.04 er en yacht, der med lethed håndteres under alle vejrforhold og i alle situationer.

Konstruktørens mangeårige erfaring indenfor sejlsport og bådebyggeri er her kommet til udtryk i en hurtig performance cruiser, der kan sejles af en lille besætning. 

 

LUFFE 40.04 er en yachts hvor kundens ønsker kommer i centrum. Af de 70 LUFFE 40.04 der er bygget siden bådens fødsel, er stort set ikke to både ens.

Mulighederne er uendelige med hensyn til træ og farvevalg.

 

Hos Luffe Yachts bliver der aldrig købt "færdig" krydsfinér til skotter. Oluf vælger og indkøber selv den ønskede finer, og får derefter finéren limet på krydsfinerplader.

På den måde kan vi styre ikke bare træ valg, men også hvor rolig eller urolig udtrykket i træet skal være. Det samme finér bliver anvendt til limspændte lister og dermed opnås det ypperligste udtryk i form af ensartethed.

Dette kan virke som en langsommelig proces, men er utrolig vigtigt ikke mindst når båden ældes, da er det vigtigt at de forskellige trædele bevarer samme glød og struktur.

 

 

LUFFE YACHTS - go for something special

Designed & Built in Denmark, since 1973