HISTORIE

Sejlglæde og ambitioner om kun at arbejde med kvalitet har skabt myten om Luffe-bådene.

 

I 1963 startede Oluf Jørgensen som lærling, med at bygge elegante Drager i træ.

 

I 1973 gjorde han drømmen om, at blive selvstændig til virkelighed og fortsatte med produktion af skærgårdskrydseren Ylva.

Interessen for disse slanke hurtigsejlere fik Oluf Jørgensen til at videreudvikle denne bådtype til et nyt koncept, der kunne tilbyde sejlerfamilien den ønskede plads om læ.

 

Dermed så Luffe 37 dagens lys for første gang i 1979. Den er stadig en væsentlig del af fundamentet for et af Danmarks mest succesfulde bådebyggerier.

I 1983 kom Luffe 44, der i de følgende tre år blev hurtigste båd i Sjælland rundt. Siden da har Luffe Yachts produceret Luffe-både på 40, 43, 46, 48, 54, 40.04, 45  og 36 fod - (+ 1 one-off på 72 fod, Big-T)  alle med hensyntagen til den enkelte sejlers individuelle ønsker til indretning og detaljer. 

 

Oluf Jørgensen

KVALITET, INDIVIDUALITET & KOMFORT

Når du går ombord på en Luffe-båd, vil du opleve, at styrke og elegance forenes med komfort og hjemlig hygge. Samtidig vil du blive begejstret over, hvor flot og raffineret ædle træsorter kan optræde.

 

På en Luffe-båd kan du selv tage del i udvælgelsen af materialer, og såvel indretning som detaljer kan bygges op efter dine egne ideer. Dette indebærer bl.a.,at du selv kan vælge åretegning, træsort og tekstiler.

 

Hvis du sammenligner en Luffe-båd med de præfabrikerede bådetyper, vil du opdage, at det ikke koster ekstra at sætte sit personlige præg på en Luffe-båd.

 

Det er Oluf Jørgensens grundide, at indretningen i en sejlbåd skal tage udgangspunkt i bådens sejlegenskaber. Fra for til agter er alle Luffe-bådene indrettet på sådan vis, at opholdet i havnen eller for svaj er mageligt og giver samme udfoldelsesmuligheder som i hjemmet - blot i mindre målestok.

Derfor er mindste båd i Luffe-serien også 37 fod.

 

Det har altid været Oluf Jørgensens opfattelse, at dimensionerne i de enkelte kahytter og ved arbejdsstederne - pantry, navigations- plads og toiletrum - skal være i rummelig størrelse og med aptering til et længere familieophold.

 

Ligeledes skal teksiler være af en sådan kvalitet, at de både, tåler det hårde liv på søen og samtidig opfylder sejlerens ønske om bestemte farver og mønstre.

 

Når alt dette forenes i en Luffe-båd, er det som at begive sig ind i en ny verden med sanselige oplevelser og fortættet stemning.

LUFFE 45 - Teak aptering,
Eg garnering & dørk.
        Sorte læder hynder & hvidlarkeret trælofter.
LUFFE 3.6 - Mahogni aptering, Hvid Corian pantry bordplade.

HÅNDTERING & HOLDBARHED

Cockpittets layout, de rene skrog- linier og gode arbejdsbetingelser på en Luffe-båd udstråler kap- sejlads.

Sådan skal det også være, når en dygtig besætning skal arbejde optimalt og sejle marginalerne.

 

Men Oluf Jørgensen er en overraskelsernes mand, for håndteringsmæssigt er en Luffe-båd ikke sammenlignelig med andre hurtige sejlbåde.

 

På en Luffe kan to personer let klare sejladsen selv. Fald, hal og spil sidder lige ved hånden, og en Luffe er så let-drevet, at vindens kraft omsættes til hastighed - ikke til tungt arbejde og meterhøje bølger.

 

Såvel skrog som dæk er udført i sandwichkonstruktion, og yderst anvendes der udelukkende ISO- gelcoat og -polyester med betydeligt bedre overfladeegenskaber end traditionelle materialer. 

 

Du finder også anerkendte og rigeligt dimensionerede spil fra Frederik Andersen og spilaflastere, der står distancen uanset, hvad du byder dem.

 

Både stående og løbende rig er perfekt designet til en Luffe. Det betyder, at du enten kan trimme dig til større fart eller slappe af og vide, at et glemt hal ikke betyder havarie på masten.

 

På en Luffe gemmer der sig andet under vandet end flotte skroglinjer. Kølen er fremstillet i vedligeholdelsesfrit bly, og rorstammen er udført i så kraftig aluminium, at du ikke riskerer skader, uanset belastningen på roret.

 

Alt dette betyder, at en Luffe-båd er sikret mange år ud i fremtiden. Og det gælder alle Luffe-både, for konstruktøren er altid Oluf Jørgensen, og han har lagt sjæl i hver eneste Luffe-båd, lige siden han fremstillede pluggen til den første Luffe 37.

LUFFE 45
 
 
 
LUFFE YACHTS - go for something special

Designed & Built in Denmark, since 1973